onsdag den 12. januar 2011

Rammevævning i Struer - 4

Jeg har jo konstateret ved slutningen af min vævning, at stykke bliver for kort!

Medens jeg spekulerer på, hvad jeg skal gøre, vasker jeg med lidt sæbe stykket i hånden. Jeg vrider ikke stykket, men centrifugerer det let i maskine.

Så breder og glatter jeg stykket ud på et håndklæde, og lader det tørre til næste dag.

Efter tørring kan jeg konstatere, at jeg står med 0,84 cm x 0,45 cm vævet stof. Jeg skal bruge 1,10 m i længden !!!! - bredden går lige !

Min prototype skal laves, så jeg kan komme videre - så jeg går i gang med lidt patchwork !

På et stykke sort stof påsyr jeg noget rødt skråbånd, som efterligning af den vævede røde stribe. Jeg indfælder det, i det vævede stykke, hvor der mangler længde.

Her er så min prototype - og jeg er godt tilfreds :o)

























Jeg kan nu rette mit mønster til - sædet skal være 2 cm længere og 1 cm bredere i hver side, kan jeg se.

Jeg kan nu gå i gang med nye beregninger til de 6 stolesæder. Jeg skal også have valgt garnkvalitet.
Jeg har brugt fiskegarn til trend og bomuldsstrikkegarn til islæt til denne prøve. Jeg skal have valgt noget mere lækkert til de næste stykker.

























Sådan ser stolen ud, når den er sat på plads ved bordet.

























Stolesædets ryg bliver holdt på plads af et ombuk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar